Curriculum Vitae

Uddannelse

1972 – 1974: Århus Kunstakademi, Vestergade Århus
Startede med dags varsel i Århus da der blev en plads ledig på forskolen i Vestergade. Jeg delte på det tidspunkt en etværelses i “Pisserenden”, en sidegade til Strøget i København, sammen med en nu afdød studenterkammerat  Jens Birkving. Vi  læste begge Littvid. på universitet
Pladsen på Århus Kunstakademi afsluttede brat min akademiske karriere.

Jens sprang også fra et års tid senere og fik sig et bananskib på Strøget, som han senere skiftede ud med en fiskerkutter i Hundested og blev skipper på den, han endte som børnebogsforfatter og marineteknikker i Esbjerg.

Mine lærere på Århus Kunstakademi var: Mogens Gissel, Bjarne Jensen og Glyssing Jensen.

Af medelever på vores hold var der blandt andre Søren Mathisen som døde af cancer i 1995, netop som succesen stod for døren, Anne Marie Hansen, Torben Rhode og Esther Vohnsen.

1974 – 1975: Det Jyske Kunstakademi, Mejlgade Århus.
Efter to sæsoner på Århus Kunstakademi lagde jeg op til det Jyske og kom ind… men blev efter et år meldt ud på grund af en batalje med en skulptør til en fest, på akademiet i Vestergade Århus, og da jeg efterfølgende skulle stå skoleret, og ikke i tilstrækkelig grad, kunne love bod og bedring fremover, oveni at min lærer, Egon Bjerg Nielsen ikke syntes han var tryk ved at undervise mig, og at jeg fyldte for meget på malersalen, blev jeg bedt om at skifte maler sal, til de ældre elever, hvor Ole Heerup underviste.

At skulle have Ole Heerup som lærer syntes jeg var helt fint, men flytte malersal ville jeg ikke da det gik glimrende hvor jeg var. Med eleverne på salen var Hans Gregersen, Hans Kåre, Jon Gislason og Esther Vohnsen.
Ole Heerup indvilgede i at undervise mig hvor jeg var, men den ordning godtog bestyrelsen for akademiet ikke så jeg modtog efterfølgende et brev hvori jeg kort fik besked om at jeg fra sommerferiens start kunne betragte mig som udmeldt!

Sikke noget, jeg har, for at sige det mildt, ofte stået i vejen for mig selv!

Separat udstillinger:

2022: 1. oktober i forbindelse med bogudgivelse om mig og Brande, udstilling i den gamle, nu nedlagte farvehandel – stort! Bogen er skrevet af kulturkonsulent Carsten Jensen i Ikast -Brande kommune. Bogen er nu udsolgt!

2020: Årøsund Galleri, Juni.

2016: Tørring Uldum kunstforening, Tørring Uldum Hallen

2015: Vejle sygehus kunstforening, Vejle sygehus medarbejderkantine

2012: Midtjysk Efterskole, tidligere Midtjysk Ungdomsskole, april maj, i forbindelse med skolens 50 års jubilæum. Var elev der vinteren 62-63

2011: Remisen Brande, 19. november, afslutning og aflevering af projekt med Tolkien og Tarot.

2009: Galleri Spor1 Brande, december

2009: Galleri Quist Horsens, november

2008: Påskeudstilling i Tørring Uldum kunstforening. Se omtale under artikler.

2007: Kunstforeningen Hvidovre Hospital. Udstillingen foregik på hospitalet i oktober.

2005: Galleri Arthus, Klostergade Århus. Galleriet havde foreslået at skulptøren Kathrine Helbo skulle udnytte gulvpladsen, og efter at have set en udstilling hvor hun deltog, syntes jeg det var helt fint, vi ville kunne “spille” sammen. Udstillingen åbnede den 12 februar under årets første snestorm, hvilket ikke afholdt folk fra at komme i stort tal til en hyggelig fernisering.
2003: Kunstforeningen Holstebro Tekniske Skole. Udstillingen var i forbindelse med afsløring af to malerier de havde bestilt af mig til ophængning i deres nybyggede foredragssal.

2003: Foreningen Kunst i Brande, Brande Råhus.

2000: Galleri No. 23, Skive

2000: Ikast kunstforening, Ikast Rådhus.

2000: Galleri Spor 1, Brande, galleriet er tilknyttet kulturhuset “Remisen”.

2000: Ikast kunstforening, Ikast Rådhus.

1996: Remisen Brande, udstillingen varede i to dage og blev holdt sammen med Aksel Kror, som er min bror.

1991: Vestjysk Galleri Center, Skjern. Der var to separatudstillinger i samme galleri, den anden udstiller var Niels Ejner Rust.

1990: Galleri Vincens, Esbjerg.

1990: Kunstforeningen Mærsk, havnen Esbjerg

1989: Brande Rådhus. Den anden “aktieafslutnings” udstilling, samme fremgangsmåde som første gang. Det gik meget fint og så var der fest bagefter i haven på Askær Gl. Skole, ved Brande hvor jeg boede til leje i den gamle skolestue.

1986: Kunstforeningen, Kibæk Rådhus.

1983, 1985, 1989, 1993, 2001 og 2002: På Sønderborg Idrætshøjskole. I 2001 og 2002 var det i forbindelse med at jeg boede i “æresbolig” på skolen i foråret begge år. Æresboligen var den tidligere forstanderbolig og blev udnævnt til dette af den daværende forstander Ivan Skjoldager, der mente at eleverne havde godt af at at se på “originaler” udefra.
Selv var jeg elev på skolen 1966-1967, ja det var faktisk der jeg mødte “kunst” for første gang :-))

1983 og 1984: I Galleri se-se, Århus. Et lille hyggeligt nu nedlagt galleri.

1982 og 1987: På Brande Bibliotek, udstillingen i 1987 var afslutnings udstillingen efter et år, hvor jeg havde været på “aktier”, og hvor “aktiehaverne” skulle vælge deres billede. Der var 25 “aktiehavere”, og rækkefølgen til at vælge blev afgjort ved amerikansk lotteri. Ham der trak nr. 25 fik faktisk sin første prioritet!

Gruppeudstillinger

2023: Gæsteudstiller hos kunstnersammenslutningen SMS (sønderjysk og tysk sammenslutning), i Skæbæk Mølle Sdr. Jylland

2007: Galleri Phønix Horsens. Sammen med Philip Pilipsen og min bror Aksel Kror, Branditterne 3B, fra 17nov. til 8.dec.

2004: Sao Pâulo, sammen med Karen Degget, Felix Pedersen, Finn Have og Steen Rasmussen, i forbindelse med “Swinging Europe’s” koncert besøg i Brasilien.

2002: På Ogleorpe Museum of Art, Atlanta, USA.  Galleriet Arthus, Klostergade Århus præsenterede nogle af sine kunstneres værker ved den lejlighed, blandt andet fire af mine.

2001: I Århus Kunstbygning (nu Århus kunsthal) sammen med B5, deltagere som nævnt ud for 1999. Udstillingen blev åbnet af Brandes borgmester, landets første og eneste borgmester med rod i Fremskridtspartiet… God udstilling med efterfølgende ferniseringsfest i nedbrændt diskotek, beliggende i Frederiksgade i Århus.

2000: I Galleri B, University of Fine Art, Nagoya, Japan. Udstillede sammen med Steen Rasmussen, Javngyde ved Ry, i forbindelse med vort ophold som gæstekunstnere på universitetet. Stor oplevelse!!

1999: I remisen Brande sammen med gruppen B5, som bestod af: Jan Milver, Philip Philipsen, Poul Schöbel, Aksel Kror og undertegnede. Gruppen blev dannet  i et festligt lag, hvor vi blev enige om at det var lidt sjovt at vi kom fra den samme by og tilsammen havde frekventeret alle landets akademier…. udstillingen varede to dage og var så afgjort en succes, med åbnings musik leveret af Horsens Jernbaneorkester!

1997 og 1998: Ved Kulturfestivalen på Helgenæs, sammen med Preben Schmidt, Steffen Lüttge, Stine Ring Hansen, Nils Sylvest og Esther Vohnsen.

1997 og 1998: Med Remiseakademiet på Brande Rådhus, Thisted Rådhus og EURA, Bruxelles.

1993: I Remisen Brande, sammen med BKF medlemmer fra Østjylland.

1992: I Karpazh Polen, sammen med billedkunstnere fra Århus Amt, inviterede til udvælgelse af Hammel byråd. Karpazh og Hammel er venskabsbyer. Det var en begivenhedsrig tur!

1988: På Brande Rådhus sammen med Esther Vohnsen og Nils Ejner Rust.Malerier som på nuværende hænger i opholdsstuen på Sønderborg Idrætshøjskole i forbindelse med ophold som gæstekunstner. Se malerier

Workshops

Det at deltage i Workshops har for mig været en meget givende og meget intense oplevelser!

2024: Ferie for alle i Herning, den 23. til 25. februar. Arthotel Dalgas, Brande City og Streetart, var gået sammen om en stand på messen, hvor de ville promovere Brande so en kunstby! På standen blev bygget et stort “byskilt”, og på de fem profiler, arbejdede så fire af malerne fra Arthotellets værelseudsmykninger, Lund Dichmann, Ayo Plöger, Aksel Kror og undertegnede, som den femte deltog en opkomming kunstner Rune Lyager Poulsen. foto

2009: Krakow Polen, i efteråret inviteret af Nordic House i Krakow i samarbejde med Region Syd i DK – en uge sammen med tre andre malere – Vivi Christensen fra Odense, Margorzata Rosinska og Anna Schumacher begge Zakopana i det sydlige Polen – fantastisk uge i denne smukke smukke by!!

2004: I Sâo Paulo Brasilien, sammen med Karen Deget, Steen Rasmussen, Finn Have og Felix Pedersen, i forbindelse med Eu- ungdoms jazz-bandet “Swining Europe” afholdt koncerter  i Brasilien på samme tid. Vi var inviteret med fordi vi alle havde lavet plakat til orkestret, mit bidrag var i 2003.

2000: På Nagoya University of Fine Arts, Japan, sammen med maleren og grafikeren Steen Rasmussen

1997 og 1998: På Remise Akademiet Brande, sammen med 17 andre billedmagere fra rundt om i verden.

Legater

2009: Arbejdede på Uhre friskole med udsmykning af gangareal, med de ældste årgange. Med støtte fra statens kunstfond via ‘hus kunstnerordningen”

2000: Rejselegat fra “Toyota fonden” i forbindelse med mit ophold i Japan som gæstekunstner på Nagoya University of Fine Art

1985:Ringkøbing Amts Legat i forbindelse med den censurerede udstilling “Herning Forår”, hvilket indebar “Æresophængning” på “Herning Forår” 1986

Udsmykninger og opgaver

2023: Art hotel Dalgas, annekset til Hotel Dalgas og samtidig 100 års jubilaren Brande gl. tekniske skole. Huset er blevet total renoveret fra kælder til kvist. og nu altså Arthotel, selve arbejdet havde karakter af workshop men ikke i traditionel forstand, en samtidig udsmykning af hotelværelser – et værelse til hver. Der er ni værelser på hotellet. Malerne var Jon Gislason, Aksel Kror, Aryo Plöger, en for mig ukendt spraymaler, Lund Dichmann, Poul Schöbel og undertegnede. De to resterende rum og hallen, blev udsmykkede som minde rum for afdøde malere. Jürgen Schöbel, Niels Ejnar Rust og Kai Husum. Jürgen Schöbels værelse blev udført af hans søn Poul, nævnt ovenfor, Niels Ejnar Rusts minderum, af en robot der blev fodret med filer, kreerede Af Designer Lissy Arvad, der blandede nogle af Niles billeder i programmet Mid Journey (kunstig intelligens), forbavsende, og Niels ville i den grad ha’ nikket genkendende til resultatet. Kai Husum hænger i hallen, malerier taget ud af rammen og limet op på væggen. Billeder fra værelserne arbejder jeg på at få etableret i et af mine gallerier på forsiden af min hjemmeside. Maleriet der kan ses her er fra gangen ind til værelset “Musikanter” fotos 

Mit værelse hedder “Oppe ad trappen, henne om hjørnet”

Murmaleri, plakater, billeder på skoler, firmaer og instutioner.

2021: Murmaleri 266x600cm i Årøsund på adressen Færgevej 31. foto

2020: Bemalet skulptur i Skelledal parken i Årøsund, forestillende titanen Atlas, der var søn af Lapetos og havnymfen Klymene. Han blev dømt til at bære himlen, fordi han deltog i krigen mod Zeus. Foto, foto, foto.

2020: Teaterkompagniets forestilling “The Sound of Music”.  foto. Fik første forslag kasseret af udlejeren af stykket, da det lignede Andrews for meget? Foto

2020: Vægmaleri på Voldsgaard Søby brunkulsmuseum. “Høloft”. Foto

2019: Udført maleri, akryl på træ (77×62)cm, “Jul i Brande”, som er brugt til forsiden på Brande Jul 2019. Foto

2018: Teaterkompagniets forestilling “My fair Lady”. Foto

2016: Teaterkompagniets forestilling ‘Matador”. Foto

2016: Tovholder på tre billeder til udendørs ophængning. Hver måler (366x260cm. En til de små klasser, en til de mellemste og en til de store. Motiverne blev udvalgt fra udstillinger blandt skitser, der var blevet lavet forinden i de forskellige klasser.

Vi havde en uge – og sikke en energi – smittende energi, pludselig så jeg ikke så sort på fremtiden – med det menneskemateriale, skal det nok gå alt sammen! Skolen fyldte 60 år, derfor billederne. Lidt sjovt var det også at jeg sammen med 2.B i 1965 startede i anden klasse, som de første på den nye skole, et år før den åbnede officielt. Nu skal skolen så lukkes og rives ned – svamp. Som de sir’ ude i byen: “Alting har en ende”. Se fotos

2014: Uhre friskole, 25 billeder a’ (40X40)cm. Ophængt i den store nye sal. Motiverne er fra stedet, fra Uhre, kirken udefra og lidt inden i, kransende i top og bund af berømte personer, der osse alle har været børn en gang. Foto

2013: Murmaleri ved Nordea parkeringspladsen på Strømmen Brande, “Røde Anna i birkelund”. Klik her

2013: Plakat til Brande Amatørforening, Teaterkompagniets jubilæumsforestilling, “Himmel og helvede”. Klik her

2009: Billeder til Welux (TBI) Thyregod, gave fra medarbejderne til firmaets jubilæum. Klik her

2009: Plakat til Brande Amatørforening, Teaterkompagniets forestilling. “Jeppe på bjerget”. Klik her

2008: 100 malerier a’ (40×40)cm, plus 5 styk infill i samme format. Sat sammen bliver de til fire årstids billeder, ‘Det Grarup forår’, ‘Den Grarup sommer’, ‘Det Grarup efterår og ‘Den Grarup vinter’. Se fotos Klik her

2008: Plakat til Brande Amatørforening, Teaterkompagniets forestilling: “Cyrano”. Klik her

2007: Væg udsmykning i welnessrummet på “Ørbæklund”. Klik her

2006: Maleri til ‘Brande fitness’. For at se foto af maler. Foto

2006: Brande Højskole. Se malerier. Klik her

2006: 38 malerier udført på rustfri stålplader på bygninger på Give Elementfabrik, Give Se fotos af udsmykningen. Klik her

2006: Plakat til Swinging Europe.Har ikke foto, kommer snarest.

2004: Maleri ‘Fodbold’ på mur ved Sportsmaster, Brande. Klik her

2003: To malerier hver (200×200)cm, til auditoriet på Holstebro tekniske skole. Fotos følger.

2002: Billedudsmykning af kantinen på Bonus EnergiA/s. Foto dokumentation mangler, og kan ej heller skaffes? Måske ligger de et eller andet sted på Siemens, som det hedder nu.

2002: .Konsulent på murmaleri ved institutionen “Ørbæklund” Brande. Klik her

2002: Fire malerier i Welux’s reception, Thyregod. Klik her

1985 og 1999: Murmaleri ‘Sagnet om Brande kirkes tilblivelse’, Borgergade Brande. Klik her

1993: Væg udsmykning på dagcentret ‘Skaghøj’, i Hammel. Dokumentation mangler. Fotos klik her.

1992: Malerier til Hammel hallen. Klik her

1985: Maleri til Mellemtorv på Præstelundsskolen i Brande. Er ved at skaffe dokumentation.

1984, 1989 og 2009: Malerier som på nuværende hænger i opholdsstuen på Sønderborg Idrætshøjskole i forbindelse med ophold som gæstekunstner. Se malerier. Klik her

Medlem af Billedkunstnernes forbund. BKF