Rejser

 

 

2017 Competa, Andalusien. Årlig tilbagevendende workshop i august, sammen med Lene Shaumann, Lise Rasmussen, Flemming Jacobsen og undertegnede. I år flyttede vi seancen til et byhus, øverst i Competa! Fotos klik her

2016 Competa , Andalusien, Lene og jeg i en uge i maj, regn regn og atter regn, men vi fik gået nogle fine ture – mærkeligt med landskabet, mærket af en kæmpe bjeg/skov brand året før! Fotos klik her

2014 Competa, Andalusien, sammen med Lene en måned på dette herlige sted i bjergene ikke langt fra Malaga. En måned med vandreture og daglig akvarel, og kulinariske nydelser. fotos klik her

2013 Competa, Andalusien, 10 dage for at fejre Lenes 50 års fødselsdag. Competa hvor jeg boede i lejet hus tilbage 1988.

2010 Mallorca 5. gang og denne gang med akvareller scooter, bjerge og dejlig mad!

2009 Mallorca 4. år Tegning og dejlige dage.

2008 I november måned, fra den 29 okt. til den 27 nov. opholdt jeg mig sammen med min kæreste Lene i Buenos Aires, Argentina, med det formål at lave akvareller og danse tango – om det bevægede noget – jo tak! Både til tangoen, den gode vin de fine øl på stamstedet.

I det hele taget er BA værd at besøge – der er kunstmuseer i stor stil, udstillingssteder en masse, stor energi, samt ikke at forglemme, en meget flot by i byen, der udelukkede bestod af mausoleum’s . fotos klik her

2008 Mallorca  3. år i træk jeg i september besøgte denne ø, kan godt forstå at Utzon slog sig ned der.

2007 Goa Indien, rejse til gammel Portugisisk koloni i december måned, sammen med to af mine venner Vivian og Henrik Langkilde.

Møde med en svunden tid, en tid hvor stor skønhed har hersket – Portugal har virkelig sat sit aftryk, kolonimagt eller ej. Alt dette er ved at være slidt ned – men dejligt at fare rundt på scooter med venstre trafik. Fik tegnet en masse.

Tog tog, og DET var en fejl, op mod Jaipur den røde by, og Taj Mahal, afsluttende i en meget speciel lille landsby med gl. fort og masser af ditto templer, Orcra hedder den, øl blev serveret i tekander – politiet så til den anden side og fik sit af tjeneren. Det var sidste sted inden Delhi, hvorfra vores fly gik hjemover. Fotos KLIK HER

2007 Mallorca, endnu en gang besøgte jeg dette smukke sted der bare emmer, når du blot er lidt væk fra alfarvej!

2006 Mallorca, blot en uge på denne perle, smuk smuk ø.

2005 Goa Indien, rejse til gammel Portugisisk koloni i december måned, sammen med to af mine venner Vivian og Henrik Langkilde, samt to af Vivians veninder. Mødet med et nedslidt imperium, et hvor storhed har hersket – Portugiserne har smag, det må man gi’ dem. Fin tur med tegning, og et besøg på loppemarked, hvor jeg mistede både telefon og kamera, var øv, men så fik jeg også besøgt politiet for at anmelde, og fik en bøde for at køre uden hjelm, men efter at have betalt kontant, og givet 200 rupies oveni til politiets sangkor, fik jeg et stykke stemplet papir på, at jeg havde lov til at køre barhovedet resten af dagen! Det danske politi kunne lære noget der, og få oprettet nogle sangkor!

2005 Azorerne, Portugal, en kort tur midt ude i Atlanten en ø så frugtbar man tror det er løgn, oplevede jordskælv og fik dyppet mit luksus legeme i varmt vand som kom direkte fra bjerget.

2004 Sâo Paulo, Brasilien. Denne tur blev til gennem “Remisen”, der er hjemmebase for EU jazz-bandet Swinging Europe.  Jeg stod for plakaten til deres tune’ i Europa i 2003.
Vi er fem der indtil nu har lavet deres plakater, og vi fem blev inviteret med, da orkestret for første gang skulle spille uden for Europa.Stor oplevelse!

Er du interesseret i at vide hvem de andre fire var, så klik ind på Workshops.

 2000 Nagoya, Japan. Var inviteret af Nagoya University of Fine Art til at være gæstekunstner tre uger i maj, sammen med grafiker og maler Steen Rasmussen fra Javngyde ved Ry. Kontakten blev udvirket af  Kulturremisen i Brande, der hvert år selv modtager fire japanere på en workshop som de afholder hver sommer.
Opholdet i Japan var MEGET givende, med masser af arbejde, tegninger og udvidelser i sindet! Fotos klik her.

Solgte sågar to store billeder til en samler, der kom anstigende til vores slut udstilling i Galleri B, i samurai dress – Nagoya universitetet købte også en af os hver. Som sagt stor, stor oplevelse.

1992 Egypten. Denne tur blev jeg inviteret på af min daværende kæreste Tina, som syntes jeg trængte til at blive luftet. Fra Cajro tog vi, efter at have besøgt pyramiderne og Sfinksen, til Theben, eller Luxor som den hedder nu, Kongernes dal, Dronningedalen,templerne og kolosserne der står og vogter på at alt går for sig som det skal. For at se fotos derfra, klik her

1990 Bali, Kohsamui, Bankok, Thailand. Denne rejse foretog jeg sammen med grafiker og maler Yvonne Gerner fra Silkeborg, nu Riga i Letland. Man slanker sig på sådan en tur, de lever sundt der omme i det fjerne Østen.
På Bali var vi mest i Ubud hvor det vrimler med kunst og kunstnere, de er vel nærmest kunstnere hele bundtet… jeg gik en tur en dag ud over markerne og landede ind i en lille landsby hvor jeg hurtigt blev budt indenfor hos en familie til en kop te, manden i huset arbejdede med kurvefletning alt i mens sønnen på ca. 10 år sad og malede billeder, godtkøbs okay, men han var virkelig ferm til fugle. Fotos klik her.

1988 Competa, Andalusien, Spanien. Havde lejet et hus af et dansk ægtepar i denne bjerglandsby, hvor der i forvejen boede mange kunstnere. Et Englænderhus hvor der hele tiden var udskiftning et par tyskere og så  var vi tre danskere. Mads Madsen fra København, som nu er død, og Per kjærsgaard Jensen der nu bor i Randers. Han havde boet i Competa et par år og det var ham der skaffede mig huset. Tre etager med terrasse øverst hvorfra der var en pragtfuld udsigt ned til kysten og Middelhavet. Der boede jeg og arbejdede et halvt års tid, pengene til det havde jeg fået ved at sætte mig selv på aktier.
Sådan et ophold kan varmt anbefales! Fotos klik her.

1977 Paris, Frankrig. Brugte tre måneder på at se Louvre og de andre ting som bare skulle ses og opleves der.

1976 Samothraki, Grækenland.På denne tur havde jeg taget bøger og farver med den lange vej og noget fik jeg da også lavet, mest tegninger. I forvejen var Georg, en god ven og i øvrigt også med i 1975, taget af sted for at sondere terrænet, det blev det samme sted, i Paleopelis hos Costa og Machina. Stedet består af nogle spredte huse og en i gangværende arkæologisk udgravning, det hele ikke langt fra havet.
Der var flere kunstnere samlede der omkring, en englænder gift hollandsk med to små børn, boede der nærmest fast, et par amerikanere, abstrakte ekspressionister, de kendte intet til Jorn… og  en græker der snakkede meget insisterende om naturlige farver og æg tempera.

Der var også to klassiske sangere, en amerikaner af hankøn og en hollandsk female,  jeg nød at sidde og lytte når de øvede, de sang til akkompagnement fra cikaderne der heller ikke holdt sig tilbage, det var så hårene rejste sig.

De sang også til en barnedåb i den græsk ortodokse lokale kirke, det var den engelske maler og hans hollandske kone der lod deres datter døbe der.. meget smukt!

1975 Grækenland. Rejsen gik til Samothraki den nordligste ø i Ægæerhavet. På øen er der to bjerge, Phingari Peak og Georgius, det var fra den højeste af dem at Poseidon sad og iagttog slagets gang ovre i Troya, og signalerede videre til Athosbjerget der ligger på en lille ø ved fastlandet. En ø hvor der her i 1975 ikke er adgang for kvinder.
På Louvre i Paris står ved indgangen oppe ad trappen på den første afsats, en skulptur der hedder “Samothrace”. Den stammer fra Samothraki og er blevet “flyttet” derfra, de har selv en kopi stående på torvet i hovedbyen “Hora”.

Turen var egentlig tænkt som en dykkerferie, men vores grej blev taget i forvaring af myndighederne inden brug.

Vi var en gruppe på seks der havde lånt et folkevognsrugbrød, og skulle så støde på andre der var taget i forvejen for at skaffe hus på øen. Rugbrødet brændte sammen inden færgen til Pütgarden, men kunne dog lige hinke ombord. I Tyskland fik vi skiftet motoren og derfra gik det fint… lige bortset fra det med grejet